Mors-Thy Håndbold forventer avancement i pokalturneringen

I aften går det løs for Mors-Thy Håndbold der i 5. runde af landspokalturnering drager mod Haderslev hvor Team Haderslev venter.

Team Haderslev spiller til dagligt fra 3. division, pulje 4, hvor de pt. indtager en 3. plads. Og ligesom det er tilfældet med Mors-Thy Håndbold har Team Haderslev ikke tabt en eneste kamp efter jul. Det er med andre ord to formstærke mandskaber der i aften tørner sammen.

– Det er en kamp, som vi skal tage seriøst – både fordi vi naturligvis gerne skal videre i turneringen, men også fordi det er vigtigt at holde kog i vores gode stime. Team Haderslev har alt at vinde og kan spille fuldstændigt frit, så vi skal være klar fra start og være 100 % koncentrerede, siger assistentræner Jonas Degnbol til morsthy.dk.

Kampen er 5. runde i Santander Cup (Landspokalturneringen). Turneringen kører i JHF-regi til og med 6. runde, hvorefter DHF forestår afviklingen af den resterende del.

Santander Cup, 5. runde: Team Haderslev (3. div.) – Mors-Thy Håndbold
Tirsdag d. 7. marts kl. 19.00 i Haderslev Fritidscenter
Entré kr. 50,-

 

Forfatter

Related posts

Top