Mors står foran stigende boligpriser

Morsø Kommune ligger sammen med fem øvrige ø-kommuner samlet i spidsen i en opgørelse over i hvilke kommuner der i 2020 er størst forskel på, hvor mange boliger der sættes til salg, og hvor mange der sælges.

I Morsø, Langeland, Ærø, Fanø, Samsø og Læsø Komunner er der i år tilsammen sat 28 pct. færre boliger til salg, mens der samtidig er blevet solgt 17 pct. flere i forhold til samme periode sidste år.

Når der på samme tid sættes mindre til salg og sælges mere, vil det alt andet lige betyde stigende priser på boliger. Det er godt nyt for øboere, der ellers længe har noteret lange salgstider og kun små stigninger i boligpriserne.

Der er i alt solgt 676 ejendomme på de seks øer i første halvår af 2020.

Opgørelsen dækker hele markedet, det vil sige alle ejendomsmægleres salg, og hele første halvår af 2019 og 2020. Opgørelsen er foretaget af landets største mæglerkæde, EDC, i juli 2020.

Pressefoto: EDC

Forfatter

Related posts

Top