Mors rundt ad Søvejen

Søndag den 26. juli er der igen mulighed for at komme Mors Rundt ad søvejen. Det er en enestående naturoplevelse. Landskabet skifter fra nord til syd. Fra det barske til det blide og fra lave strandenge til rå klinter, der rejser sig nærmest lodret op af fjorden.

Mors Rundt er en heldagstur fra Nykøbing Havn kl. 8.00. Frokostpausen holdes ved Øst Vildsund Færgekro.

– Vi tilbyder køb af frokost på kroen bestående af enten Stjerneskud eller Pariserbøf, som skal bestilles forinden på Morsø Turistbureau, fortæller turistchef Bente Kristensen.

I løbet af sommeren tilbyder vi i alt tre afgange den 26. juli, 9. og den 16. august.

– Første og sidste tur har vi guider med ombord til at fortælle og svare på spørgsmål. En fantastisk tur med turbåden Bertha K, som vi håber kan friste både lokale og turister, siger turistchef Bente Kristensen.

Forfatter

Related posts

Top