Mors : Kvindedrab i Danmark – hvem, hvordan og hvorfor?

Bliv klogere på kvindedrab i Danmark med den prisvindende forfatter, journalist og redaktør på Politiken, Line Vaaben. Hun deler sin ekspertise om emnet gennem retsmedicinske, kriminologiske og psykologiske perspektiver og inddrager både konkrete drabssager og fortæller om mulige veje til forebyggelse.

Det sker mandag den 24. november 2025 kl. 19.00 i Støberisalen, Morsø Folkebibliotek.

I 2025 har vi set en stigning i antallet af partnerdrab, og selvom drab er en sjældenhed i Danmark, bliver vi ofte overraskede over, at det kan foregå i vores velordnede samfund. Selv om der bliver dræbt flest mænd i Danmark, blev 536 kvinder hen over 25 år ofre for drab – langt størstedelen begået af deres partnere eller ekspartnere. Det er derfor også afgørende, at kvindedrab kommer på dagsordenen på en saglig og dataunderstøttet måde.

Her kommer Line Vaaben ind i billedet. Hun er forfatter, journalist og redaktør på Politiken og har i samarbejde med retsmediciner Asser Hedegaard Thomsen skrevet bogen “En forudsigelig forbrydelse”, en dybdegående kortlægning af kvindedrab i Danmark i årene 1992-2016. Bogen inkluderer også omfattende interview-materiale med omtrent 40 eksperter og portrætter af en række kvindelige ofre for danske drab. Bogen har vandt Blixen-prisen for Årets Faglitterære Udgivelse og Jyllands-Postens litteraturpris i 2023.

Line Vaaben giver indsigt i et vigtigt emne, og om, hvad der skal til, hvis vi skal forebygge kvindedrab. Hun fortæller om kvindedrabets historie samt kortlægger bagvedliggende årsager til drab og hvad vi ved om gerningsmændene. Og hun svarer naturligvis også på spørgsmål. 

Foto og indhold : Morsø Folkebibliotek

af Redaktionen

Relaterede artikler

Mors, Sport, Topnyheder

Mads Svane på vej til SG Flensburg-Handewitt?

Mads Svane leverer en stor sæson for Bjerringbro-Silkeborg Håndbold – men vil ikke kommentere på rygter om et skifte til Tyskland.
1 min read
Sport, Thy, Topnyheder

HISTORISK : Jonas Vingegaard vinder Paris-Nice som første dansker

For Jonas Vingegaard var det tredje forsøg – og første samlede sejr – i Paris-Nice.
1 min read
Mors, Sport, Thy, Topnyheder

Skive rykker op i Herreligaen og skal møde Mors-Thy

Skive fH er klar til Herreligaen i næste sæson.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.