Mors : Koncerter, børneshows og streetfood – det vildeste sommerprogram nogensinde

Sommeren 2025 byder på det største og mest ambitiøse sommerprogram nogensinde i gågaden på Mors.

Handelschef Lisbeth Thrysøe glæder sig til en sommer med events for hele familien:

“I år har vi for alvor sat fokus på børnefamilierne – noget vi ikke har haft så meget af tidligere. Med masser af børneaktiviteter håber vi at skabe glæde hos både lokale og de mange børnefamilier fra Jesperhus. Vi glæder os enormt til at se byen fyldt med liv og oplevelser for alle aldre.”

Samtidig er det hele sat i gang for at skabe en levende handelsby. De lokale butikker står klar med masser af sommertilbud, og det store aktivitetsprogram skal være med til at tiltrække endnu flere til Mors.

Hver onsdag i juli: Marked, børneshow og koncerter

Hver onsdag i juli summer Nykøbing Mors af masser af liv. Kræmmerne rykker ind med loppefund og gode tilbud, og både turister og lokale elsker at gå på jagt mellem boderne.

I år præsenteres en gedigen nyhed : Fem børneonsdage med fuld fart på:

  • Kl. 11.00–13.30: Børnenes Trafikskole
  • Kl. 14.00: Børneshows med bl.a. Bluey og Børste 

Børneunderholdningen er støttet af Spar Nord Fonden og Nordea-fonden.

“Traditionen tro fortsætter vi med de store, populære koncerter på Kirketorvet – noget, vi har haft stor succes med gennem mange år. Hver onsdag i hele skoleferien byder vi på gratis koncerter kl. 17 og 19 med velkendte navne som Stig Rossen & Vennerne, Thomas Helmig Jam og Kim & Hallo – et fast højdepunkt for både lokale og turister”, fortæller Lisbeth Thrysøe.

Aftenen rundes smukt af kl. 20.15 med aftensang i Nykøbing Kirke – en stemningsfuld og rolig afslutning på onsdagens festlige ByNight.

FredagsLive – musik, kolde fadøl og lokale oplevelser

Sommeren byder også på FredagsLive hver fredag kl. 15.30–18.00 på Kirketorvet. Konceptet er masser af livemusik, hygge og god stemning med navne som Sussi & Drengene og Souvenirs.

Udover musikken får man også besøg af lokale bilforhandlere, der viser de nyeste modeller frem og bidrager til den gode stemning på torvet.

Fredagsmusikken er støttet af Café Holmen.

Nyhed: Lokalt Streetfood 

Som noget helt nyt forvandles Pakhustorvet tre dage i uge 32 til “Lokalt Gadekøkken” – Mors Handels bud på Streetfood med lokale restauratører, hyggelig stemning og lækker mad.

Streetfood-konceptet er støttet af LAG Thy-Mors, Thisted Forsikring og Morsø Kommune.

Indhold og fotos : Morsø Handel og arkiv

af Redaktionen

Relaterede artikler

Job & Erhverv, Mors, Topnyheder

Muslingefiskeri sat på pause: Vilsund Blue frygter lukning

Vilsund Blue i Nykøbing Mors indstiller onsdag fiskeriet af muslinger, fordi virksomhedens ejer, Poul Kærgaard, mener, at EU's krav om sortering og registrering af al bifangst er umulige at efterleve
1 min read
Job & Erhverv, Mors, Topnyheder

Salget af Ø. Vildsund Gl. Færgekro er faldet til jorden

Parterne allerede fra 1. maj overbeviste om, at kroen var solgt. En endelig købsaftale er dog aldrig blevet underskrevet.
2 min read
Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

Vesløs Kro lukker ved årets udgang – håber på ny forpagter

Årsagen er ikke manglende opbakning fra gæsterne, men en vedvarende mangel på arbejdskraft, som gør det umuligt at drive kroen videre i sin nuværende form.
2 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.