Mors klar til at tage imod 20.000 gæster til Kulturmødet

Glæden og forventningerne er stor, når Kulturmødet skydes igang i eftermiddag kl. 14.00 på Musikværket i Nykøbing.

400 gratis arrangementer ventes at samle over 20.000 gæster, og programmet har noget for enhver smag. Så der er ingen grund til at blive hjemme i stol.

Og Kulturmødet er vigtigt – ikke bare for Nykøbing – men for hele Mors, lyder det fra Borgmester Hans Ener Bertelsen.

– Kulturmødet er en del af Mors og jeg synes, at vi kan være stolte af et flot program over 400 gratis arrangementer de kommende to døgn. Det er vigtigt, at vi har et sted, hvor både rutinerede brugere af kultur og alle vi andre, kan mødes over nogle gode og spændende oplevelser. Jeg vil da også opfordre alle morsingboerne til at benytte sig af de mange tilbud de kommende dage, siger Borgmester Hans Ejner Bertelsen og påpeger, at programmet favner bredt.

– der er noget for enhver smag. Og det hele er gratis, slår Borgmesteren fast.

Du kan læse meget mere om Kulturmødet på LimfjordUpdate de kommende dage, og finde hele programmet her.

Foto: Lars Dahl Photography

Forfatter

Related posts

Top