Mors Handel fortsætter med succesrigt koncept

Hvis noget er en succes er det bare om at fortsætte.

Sådan synes man at have tænkt i Mors Handel, som har besluttet at fortsætte med live-musik på tre torve i Nykøbing hen over sommeren. Da coronaen i sin tid umuliggjorde at afholde og samles til større koncerter allierede handelsstandsforeningen sig i stedet med solister, som sang og spillede musik på nogle af byens mindre torve.

– Det har været en stor succes for de butikker, der ligger på de torve. Så det beholder vi, fortæller handelschef Lisbeth Thrysøe.

Det betyder, at det de kommende måneder bliver muligt at opleve solister på både Rådhustorvet og Lille Torv, mens Kirketorvet stadig er forbeholdt de større koncerter.

Programmet for årets gratis sommerkoncerter i forbindelse med by night ser sådan ud:

29. juni: Double Up
6. juli: På Slaget 12
13. juli: Række 2,5
20. juli: Thomas Buttenschøn
27. juli: Rasmus Nøhr
3. august: Keld og Hilda

Arkivfoto: Mors Handel

Forfatter

Related posts

Top