Mors hårdt ramt af skybrud

Nykøbing Mors er hårdt ramt af skybrud og Falck oplyser, at man har modtaget 40 anmeldelser og at tallet stiger løbende.

Der faldt 60 mm regn på under en time i midtbyen !.

Hellingåndsåen er løbet over sine bredder med en vandstand der er 1.8 meter over normalen ligesom Fyrvejen er kraftigt oversvømmet. Beredskabet pumper vand væk flere steder.

Et kloakarbejde i Skolegade forårsagede oversvømmelse på havnen. Pumpestationerne kunne ganske enkelt ikke følge med.

– Beredskabscenter Nordjylland i Thisted har været indsat fra klokken 20.00 i aftes til klokken 05.00 i morges til en pumpe-opgave ved havnen i Nykøbing Mors, hvor hele vagtholdet var ude med syv pumper for at pumpe vandet væk, siger Brian Wesselhoff, der er vagthavende officer i Beredskabsstyrelsen til Ekstra Bladet.

– Vi har en fodgænger i Nykøbing, der er faldet på grund af de voldsomme regnskyl, og i Thisted har vi kørt en cyklist på sygehuset til et tjek efter at vedkommende væltede på grund af regnvejret, fortæller vagthavende hos Falck.

Vandmasserne er dog på vej tilbage igen.

Der er endnu ikke overblik over eventuelle skader som følge af oversvømmede kældre, men borgerne kan med fordel checke kældrene før, de går i seng, lyder opfordringen.

SEND DINE FOTOS OG NYHEDSTIPS PÅ nyheder@radiolimfjord.dk eller MMS 2891 7474.

Forfatter

Related posts

Top