Mors er tæt på at gå i 0

Morsø Kommune er nu meget tæt på at kunne gå i et rent 0 i forhold til antal smittede med coronavirus.

Således viser de seneste tal fra Statens Serum Institut (SSI), at der i løbet af de seneste syv dage kun er registreret ét eneste tilfælde af coronavirus.

Det bringer incidenstallet, som angiver antallet af smittede pr. 100.000 indbyggere den seneste uge, ned på 4,9. Kun Ærø og Læsø, som begge er smittefrie jf. de seneste tal fra SSI, har et lavere incidenstal blandt alle landets kommuner.

Mens det gennem længere er gået den rigtige vej på Mors har man i Thy længe oplevet relativt høje incidenstal. Men nu viser tallene også godt nyt derfra.

Antallet af nye bekræftede smittetilfælde er nemlig faldet til 29, hvilket giver en incidens på 66,9.

Foto: Falck

Forfatter

Related posts

Top