Mors-borgmester skuffet over politireform

Selvom der er glæde over, at Danmark med den nye politireform får flere hundrede nye betjente, så er skuffelsen over at Mors ikke får en ny nærpolitistation ikke til at tage fejl af hos borgmester Hans Ejner Bertelsen (V).

– Jeg er skuffet. Jeg synes, at vi på Mors ligger med nogle af de højeste responstider i Danmark; at vi ikke bliver tilgodeset, er en stor fejl, synes jeg, siger han til TV Midtvest.

I sommers beskrev Hans Ejner Bertelsen i en artikel her på siden, at politiets responstid på Mors steget med hele 30% fra 2018 til 2019.

Det betyder, at responstiden er mere end dobbelt så lang end den gennemsnitlige responstid i hele kredsen for Midt- og Vestjyllands Politi.

Op til forhandlingerne tog borgmesteren kontakt til de tre lokaltvalgte folketingsmedlemmer Simon Kollerup (S), Torsten Schack Petersen (V) og Lise Bech (DF) samt til formanden for Folketingets Retsudvalg, Preben Bang Henriksen (V). Det skete med henblik på at få belyst, hvilke kriterier, der får betydning for, hvor de ekstra ressourcer til mere lokalt politi skal anvendes.

Men altså uden at det reelt fik nogen betydning for Mors.

LÆS OGSÅ:

Flere trafikbøder medfinansierer flere betjente og fotovogne

 

Forfatter

Related posts

Top