Mohamed er inddirekte årsag til nyt lovforslag

Slagteriarbejderen Mohamed Ibrahim fra Thy er den inddirekte årsag til, at Dansk Folkeparti med et nyt lovforslag ønsker at forhindre arbejdsgivere i at ansætte udlændinge, hvis man kan finde dansk arbejdskraft. Det skriver DR.

Det vil i givet fald betyde, at virksomhederne fremover skal kunne dokumentere, at det er umuligt at skaffe dansk arbejdskraft, før de får lov til at ansætte udenlandske medarbejdere via den såkaldte beløbsordning.

Med den nuværende lovgivning kan udenlandsk arbejdskraft via beløbsordningen få opholdstilladelse i Danmark, hvis de tjener mindst 418.000 kroner om året. Selvom Mohamed Ibrahim tjener mere end 418.000 kroner om året har han alligevel fået afslag, fordi der er tale om akkordløn.

Men det er en misforstået “lex Mohamed”, en form for særlov, på baggrund af for eksempel en enkelt person, som nu er nu på vej gennem Folketinget. Det siger Mohamed Ibrahims advokat Julia Jensen:

– Det er den eneste grund til, at den stramning kommer nu. Det er netop på grund af Mohamed-sagen.

Forfatter

Related posts

Top