Mogens fra Mors er færdig som minister

Mogens Jensen (S) har i dag meddelt statsminister Mette Frederiksen, at han ønsker at træde ud af regeringen. Det sker i forlængelse af sagen om aflivning af alle landets mink, som der ikke har været lovhjemmel til.

– Jeg kan konstatere, at der ikke er den fornødne opbakning til mig blandt Folketingets partier, skriver han på twitter.

Dermed er han ikke længere minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling samt minister for nordisk samarbejde.

57-årige Mogens Jensen er født i Nykøbing Mors, men er i dag bosiddende i København. Læs mere om ham herunder:

Uddannelse:
Fagbevægelsens lederuddannelse på LO-Skolen i Helsingør.

Politisk karriere:
* 2005-: Folketingsmedlem for Socialdemokratiet. Har haft rolle som kulturordfører og medieordfører.
* 2011-2013: Statsrevisor.
* 2011-2012: Formand for den socialdemokratiske folketingsgruppe.
* 2012-: Næstformand for Socialdemokratiet.
* 2014-2015: Handels- og udviklingsminister.
* 2018-: Næstformand i den socialdemokratiske gruppe i Europarådets Parlamentariske Forsamling (PACE).
* 2019-2020: Minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling samt minister for nordisk samarbejde.

Erhverv:
* 1982-1985: Uddannelsessekretær, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.
* 1985-1986: Kulturkonsulent, Arbejdernes Oplysningsforbund.
* 1986-1987: Ulandskonsulent, Arbejdernes Oplysningsforbund.
* 1987-2005: Konsulent i Landsorganisationen i Danmark (LO), der efter nylig sammenlægning med FTF nu hedder Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Kilder: Socialdemokratiet, Ritzau og Folketinget.

/ritzau/

LÆS OGSÅ:

Trækker sig: Mogens Jensen går af som fødevareminister

Foto: Bax Lindhardt

Forfatter

Related posts

Top