Modstanden mod solcelleparker som nabo vokser markant

En ny YouGov-måling for ejendomsmæglerkæden home viser, at 7,2 % nu betragter en solcellepark som en af de tre mest uønskede naboer – en stigning fra 4,1 % i 2023.

Der er dog store regionale forskelle. I Vestjylland er solcelleparker uønskede hos 2% af de udspurgte mens tallet i Nordjylland er på 6%.

– Dermed er solcelleparker den type grønne energianlæg, der har oplevet den største relative stigning i modstand. Biogasanlæg og vindmøller ligger fortsat højere på listen, men udviklingen for solceller skiller sig ud, siger Michael Dalsager, der er talsperson og senior kommunikationskonsulent i home.

På den samlede landsliste over uønskede naboer rykker solcelleparker op fra nummer 14 til nummer 10. Der er tale om en signifikant stigning, forklarer YouGov.

Selv om solcelleparker er rykket op på listen over upopulære naboer, ligger de stadig under mere klassiske naboer som jernbaner (26,4 %) og trafikerede veje (28,3 %), som cirka fire gange så mange danskere peger på. 

Vindmøller (8,4 %) er nummer 9 på listen og biogasanlæg (15 %) nummer 7.

af Redaktionen

Relaterede artikler

Mors, Sport, Topnyheder

Mads Svane på vej til SG Flensburg-Handewitt?

Mads Svane leverer en stor sæson for Bjerringbro-Silkeborg Håndbold – men vil ikke kommentere på rygter om et skifte til Tyskland.
1 min read
Sport, Thy, Topnyheder

HISTORISK : Jonas Vingegaard vinder Paris-Nice som første dansker

For Jonas Vingegaard var det tredje forsøg – og første samlede sejr – i Paris-Nice.
1 min read
Mors, Sport, Thy, Topnyheder

Skive rykker op i Herreligaen og skal møde Mors-Thy

Skive fH er klar til Herreligaen i næste sæson.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.