Mistanke om påsat brand: Ubeboet hus nedbrændte i Thy

Natten til torsdag brændte et stuehus på Røde Anes Vej mellem Snedsted og Hundborg i Thy helt ned.

Politiet fik anmeldelsen kl. 23.34, hvor nogle forbipasserende opdagede brand fra taget. Det skriver TV MidtVest.

– De forbipasserende fortalte os, at huset har stået tomt noget tid, og mistanken er derfor, at branden kan være påsat. Det skal vi nu undersøge, siger Carsten Henriksen, vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi.

Tog flere timer at slukke
Branden var så voldsom, at brandfolkene arbejdede flere timer på at slukke den i løbet at natten. Røgen fra den brændende bygning kunne ses mange kilometer væk.

Lokalpolitiet i Thisted overtager nu sagen og laver undersøgelser, der skal vise årsagen til branden.

Foto : Falck (arkiv)

Forfatter

Related posts

Top