En 51-årig mand fra Skive-området blev lørdag aften sigtet for både kørsel uden førerret og dokumentfalsk, efter at politiet standsede hans bil i Hanstholm.
Standsningen skete omkring klokken 19.15 på Kai Lindbergsgade.
Da manden fremviste et kørekort, opstod der ifølge politiet tvivl om dokumentets ægthed.
Manden blev derfor sigtet for dokumentfalsk, ligesom han også blev sigtet for at køre bil uden gyldig førerret.
Politiet efterforsker nu sagen nærmere.



