Mishandlede dyr fjernet fra ejendom på Mors

Politiet har fjernet en række dyr fra en forladt ejendom på Glomstrupvej i Ø. Hvidbjerg ved Redsted på Mors.

Der er ifølge Morsø Folkeblad tale om syv levende katte, to snoge og nogle edderkopper, der var efterladt i det forladte hus.

Politiet fandt også et terrarium med en række døde eksotiske dyr.

Husets tidligere beboere – en 27 årig kvinde og en 28 årig mand – er nu sigtet for at overtræde Dyreværnsloven. De efterladte dyr er afhentet af Dyrerens Beskyttelse.

Forfatter

Related posts

Top