Minkfarm pillet af dagsordenen igen

De meget omtalte minkhaller der ønskes opført på Nordmors har endnu ikke fået en endelig godkendelse. Ansøgningen skulle ellers være blevet behandlet på kommunalbestyrelsens møde i aftes. Men sagen blev – for anden gang- pillet af dagsordenen.

Årsagen er, at Mathias Østergaard – der er nabo til det måske kommende minkopdræt- ønskede at få sagen udsat, fordi der aktuelt er en ansøgning om aktindsigt under behandling.

Kommunalbestyrelsens medlemmer blev på borgmester Hans Ejner Bertelsen vegne orienteret om udsættelsen i går eftermiddag af kommunens juristErik T. Jensen:

“Kommunen har konsulteret ekstern advokat for at få en vurdering af sagen. På den baggrund agter borgmesteren i forbindelse med dagens møde at foreslå, at sagen udsættes med henblik på, at give aktindsigt til parten i sagen”.

Mathias Østergaard har gjort brug af den såkaldte paragraf 21, som også blev taget i brug sidste gang sagen blev taget af dagsordenen. Om udsættelsen fortæller borgmester Hans Ejner Bertelsen:
.

.

Forventer ikke flere udsættelser
Borgmesteren glæder sig over, at alle parter i sagen nu har haft mulighed for at komme til orde, og Hans Ejner Bertelsen forventer ikke, at sagen må udsættes yderligere:

– Andre der evt. kunne have interesse i, at komme med de samme henvendelser, kan have svært ved at påberåbe sig den ret, fordi man har haft lang tid til at komme med sine indsigelser og bemærkninger.

Sagen behandles -måske for sidste gang- på kommunalbestyrelsens møde i næste måned.

Foto: Visualisering af Minkhallerne på Nordmorsvej 9 set fra Nørremark mod Salgjerhøj, afstand 1 km. Kilde: Morsø kommune

 

Forfatter

Related posts

Top