Mink-sagen: Nu skal Mogens fra Mors forklare sig

I dag skal den tidligere fødevareminister Mogens Jensen forklare sig for minkkommissionen i vidneskranken i Retten på Frederiksberg.

Dermed bliver politikeren, som er født og opvokset på Mors, den første fra regeringen, som skal forklare sig, når de politiske afhøringer går i gang. Det skriver TV Midtvest.

Mink-sagen tog sin begyndelse for et år siden, da statsminister Mette Frederiksen og Mogens Jensen på et pressemøde krævede, at alle danske mink skulle aflives.

Få dage efter pressemødet kom det frem, at der ikke var lovhjemmel til beslutningen om at aflive alle mink.

Der er sat fire time af til afhøringen af Mogens Jensen, der starter klokken 9.

Også erhvervsminister Simon Kollerup, der er valgt i Thisted-kredsen, skal afgive sin forklaring. Det kommer efter planen til at ske den 10. december.

LÆS OGSÅ:

Simon Kollerup skal afhøres af Minkkommissionen

Arkivfoto: Bax Lindhardt

Forfatter

Related posts

Top