Minister tager afstand fra ulvedrab

En ulv blev mandag fundet dræbt i Vestjylland, og en 66-årig mand mistænkes for at have affyret de dræbende skud.

Det er første gang, at myndighederne står med en skuddræbt ulv, siden ulven i 2012 dukkede op i den danske natur efter mere end 200 års fravær. Efter fundet af den døde ulv understreger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), at selvtægt ikke er i orden.

Foto : Kim Vadskær

– Helt generelt mener jeg, at ulven volder problemer i egne af Danmark, og jeg forstår godt, at folk, der bor tæt på ulven eller har husdyr, bliver bange. Men det er aldrig i orden at ty til selvtægt uden for lovens rammer, siger ministeren i en kommentar til Ritzau.

Han understreger, at han ikke kommenterer den konkrete sag, som i øjeblikket efterforskes af Midt- og Vestjyllands Politi.

Foto: Bo Skaarup

Forfatter

Related posts

Top