Minister erkender problemer i natursager

Sagsbehandlingstiderne ved Natur- og Miljøklagenævnet er blevet længere som følge af planen om udflytning til Viborg. Nævnet får fra årsskiftet til huse i det nyoprettede Nævnenes Hus i Viborg.

Men nævnet har ligesom andre statslige institutioner, der flyttes til provinsen, været ramt af, at medarbejdere siger op. Det forsinker sagerne.

Men det vil regeringen rette op på ved at bruge flere penge på at styrke Natur- og Miljøklagenævnet, forsikrer erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V).

– Vi kan ikke leve med historier om, at folk og virksomheder skal vente uacceptabelt lang tid på afgørelser, siger Troels Lund Poulsen.

Forfatter

Related posts

Top