Millioner til kultur i Thy Mors

Det lokale kulturliv kan glæde sig over støtte i millionklassen efter, at KulturKANten har uddelt ialt 3,8 mio. kr. til 13 nordjyske kunst- og kulturprojekter.

– De støttede projekter fordeler sig inden for de tre indsatsområder; Talentudvikling, Det overraskende møde & alternative arenaer samt Kunst og kultur som drivkraft for udvikling af det offentlige rum. Projekterne er meget forskelligartede, men er alle med til at opfylde KulturKANtens vision om at sikre kulturelle møder, muligheder og mangfoldighed i Nordjylland, siger ogens Brag, næstformand i KulturKANtens politiske styregruppe.

Projekter med lokalforankring eller som besøger Thy Mors i projektperioden:

Morsø Ungdomsskoles “Filmtalent Nord” kr. 449.000,00

Kulturmødet på Mors kr. 350.000,00 i både 2016 og 2017, hvilket er en stigning på kr. 100.000,00 i årlig støtte

KulturVejen 2015, en hel villavej i Nykøbing Mors involveres i at præsentere kunst og kultur i og omkring deres hjem i forbindelse med Kulturmødet på Mors 2015 kr. 175.000,00.

Dissecing life/Claiming identity, Arkitektskolen i Aarhus og Teater Nordkraft laver kunstnerisk bearbejdning af nedrivningstruede huse i landsbysamfund i Thy kr. 449.000,00

To Remind, en kæmpe flaskepost besøger 6 steder i Nordjylland. Projektet peger på det personlige, unikke og æstetiske ved det håndskrevne og som besøger Kulturmødet kr. 250.000,00

KulturKANten har modtaget 28 ansøgninger på i alt 7,6 mio. kr.

Forfatter

Related posts

Top