Millioner skal lokke flere madglade turister til landet

Regeringen afsætter nu over 40 millioner kroner til at styrke dansk mad- og gastronomiturisme.

Midlerne skal bruges på at udvikle unikke oplevelser, der spænder fra Michelin-restauranter til gårdbutikker og vinmarker.

– Folk fra hele verden rejser til Danmark for at spise og drikke godt, og nu sætter vi penge af til at tiltrække endnu flere gæster, siger minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin (V).

Gastronomien er allerede en vigtig drivkraft for turisme og skaber både vækst og arbejdspladser i hele landet.

Den nye indsats skal også styrke forbindelsen mellem by og land gennem stolte, lokale madtraditioner.

Et advisory board med centrale aktører i branchen skal til efteråret rådgive regeringen om fremtidens satsning. Rådene skal være med til at sikre, at Danmark bliver en endnu stærkere mad- og gastrodestination globalt.

Madkulturen bygger på stolte danske råvarer, og nu skal endnu flere have øjnene op for dem.

– Det er noget, vi kan være stolte af – og noget, vi kan tjene penge på, understreger Morten Dahlin.

Foto : Jesper Rais

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Mors, Topnyheder

Morsø Forsyning: Vi tager dit lort seriøst

Der bliver både mulighed for at komme tæt på kloakken, smage på drikkevandet og få en pølse, når Morsø Forsyning inviterer til åbent hus fredag 18. september.
2 min read
Thy, Topnyheder

N8 reddede ikke bare mig. Det gav også min familie håbet tilbage

For mange er Sengeafsnit N8 i Thisted blot et psykiatrisk sengeafsnit. For Dorte Pedersen og hendes familie er det et sted, der blev afgørende for, at hun stadig er her i dag.
5 min read
Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

TRI og Lyspunktet kæmper om prisen Årets Fiskeret

To restauranter fra Thy er med, når nogle af landets bedste restauranter i efteråret kæmper om titlen som Årets ret med fisk & skaldyr.
2 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.