Mette Kjærulff: Jeg stemmer for vedvarende energi i Sydthy

Debatten om de planlagte energiprojekter ved Røjkjær og Spolum i Sydthy fortsætter, og nu melder medlem af Thisted Kommunalbestyrelse for Venstre, Mette Kjærulff, klart ud om sin holdning.

I et opslag på sociale medier skriver hun, at hun stemmer for projekterne, fordi hun ser dem som “gode projekter med potentiale for videre proces”.

– Jeg har i flere år været åben om, at jeg støtter udbygningen af vedvarende energi. Jeg har delt det offentligt, sagt det i valgkampen og svaret ærligt på hver eneste mail, skriver Mette Kjærulff.

Hun afviser samtidig kritik om vælgerbedrag og understreger, at hendes holdning aldrig har været skjult.

Ifølge politikeren er debatten om energiprojekterne præget af, at modstanderne fylder mest offentligt – særligt på sociale medier.

– De lokale, som ønsker projekterne realiseret, skriver typisk direkte til os politikere eller ringer. De tør ikke gøre det offentligt, fordi de bliver udskammet for at være positive, skriver hun.

Mette Kjærulff retter også kritik mod partier, som hun mener kalder sig grønne nationalt, men stemmer imod lokale projekter med vedvarende energi.

– Partier, der i valgkampen kaldte sig grønne og talte varmt om mere natur, stemmer nu imod projekter, der kombinerer vedvarende energi med udyrket natur og skov, skriver hun videre.

De omdiskuterede projekter i Sydthy er fortsat i en tidlig fase, og der er endnu lang vej til en eventuel realisering.

af Redaktionen

Relaterede artikler

Mors, Sport, Thy, Topnyheder

Fra Mors-Thy til landsholdet: Lorik Zogaj får debut for Kosovo U20

Mens storebror Shaban allerede har etableret sig på Kosovos A-landshold, har Mors-Thy Håndbold Akademis Lorik Zogaj nu taget det første skridt på den internationale håndboldscene med sin debut for Kosovos U20-landshold.
2 min read
Job & Erhverv, Mors, Thy, Topnyheder

Turismeboom sender milliarder til landdistrikterne

Turismen skabte en rekordomsætning på 171 milliarder kroner i 2025 – og hele 97 milliarder blev lagt i landdistriktskommunerne.
1 min read
Alarm 112/114, Mors, Topnyheder

Ukrudtsbrændere udløste to brande på to dage

En ukrudtsbrænder var formentlig årsag til to brande ved Nykøbing på to dage – med vidt forskellige udfald.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.