Mette F.: – Yngste elever kommer først

Elever fra 0. – 4.-klasse kommer måske tilbage i skolen før 28. februar. Så snart det er muligt, siger statsministeren, som dog ikke på nuværende tidspunkt vil sætte en dato på.

Meldingen er kom torsdag aften på et pressemøde, hvor Mette Frederiksen fortalte, at de gældende restriktioner forlænges med tre uger. Altså til og med 28. februar.

Det betyder som udgangspunkt, at alle skoleelever skal fortsætte med hjemmeundervisningen. Men en ekspertgruppe under Statens Serum Institut (SSI) skal dog regne på muligheden for at åbne for de yngste elever før 28. februar.

I næste uge kommer der en plan for skolegenopstarten for de yngste elever, lyder det fra Mette Frederiksen.

– Det er vores forhåbning, at de mindste skoleelever kan starte i skole inden 28. februar.

Nattelivet bliver det sidste, som kan opleve lempelser.

/ritzau/

Forfatter

Related posts

Top