Meiner Nørgaard langer ud efter budgetprocessen på Mors

Meiner Nørgaard fra Danmarksdemokraterne i Morsø Kommunalbestyrelse er langt fra tilfreds med den aktuelle budgetproces på Mors.

Han kritiserer både den politiske retning og det, han kalder manglende åbenhed fra konstitueringsgruppen, der består af A, B, C, SF og DF.

– Indimellem skulle man tro, at Kortegaard kommer fra en anden planet, med udtalelser og forslag, der ingen gang har på jord, skriver Meiner Nørgaard.

Han mener, at det vigtigste må være at finde ud af, hvordan Mors kommer videre, og hvordan det gode samfund på øen kan udvikles.

Efterlyser politisk retning

Ifølge Meiner Nørgaard peger flere udmeldinger fra konstitueringsgruppen på, at borgmesteren ikke har formået at sætte en politisk plan for Mors eller lagt en plan for fremtiden.

– Måske han skulle bruge lidt mere tid på at passe sit arbejde fremfor at få taget billeder til Facebook, skriver han.

Danmarksdemokraterne vil ifølge Meiner Nørgaard ikke komme med en politisk udmelding midt i budgetprocessen.

Han advarer om, at forskellige udmeldinger undervejs kan gøre det vanskeligere at nå frem til et godt resultat.

Kritiserer manglende åbenhed

Meiner Nørgaard mener samtidig, at der er langt fra de politiske løfter om åbenhed til den faktiske budgetproces.

– Der har været talt meget om åbenhed, men budgetprocessen har indtil videre været fuldstændig lukket, skriver han.

Han frygter, at processen kan ende i et ”kludetæppe af et budget”, hvor der ikke bliver truffet de bedste beslutninger for borgerne.

Han peger samtidig på potentialekataloget og mener, at der med politisk mod og vilje stadig er mulighed for at ændre forslagene.

Afviser borgermøde

Meiner Nørgaard støtter heller ikke Kortegaards forslag om et borgermøde om besparelserne.

– Det vil blot munde ud i mundhuggeri og politiske slagsmål, som jeg gerne vil skåne borgerne for, skriver han.

af Christian Kjeldsen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Mors, Topnyheder

Konservative afviser skattestigning i Morsø Kommune i 2027

Det fastslår Keld Kortegaard (C), som peger på flere konsekvenser ved en skattestigning.
2 min read
Mors, Regionalt, Thy, Topnyheder

Dorte Pedersen samler Mors i protest mod lukningen af N8

"Vi giver ikke op, for N8 betyder noget – for patienter, pårørende, familier, medarbejdere og hele vores lokalområde."
2 min read
Mors, Topnyheder

BUPL : Mors kan ikke spare sig til kvalitet

Mette Pedersen fra BUPL advarer mod besparelser i Morsø Kommune og understreger, at pædagogisk kvalitet og faglighed ikke kan spares væk uden konsekvenser.
3 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.