Bagspilleren Marcus Midtgaard fra Mors-Thy Håndbold er for første gang blevet udtaget til landsholdet, der i maj spiller imod Norge og Sverige i EHF Euro Cuppen.
Det oplyser Dansk Håndbold.
Marcus Midtgaard kom fra Oure til Mors-Thy Håndbold som 2. års U19-spiller. Siden da er turen gået over talenttrup og 2. division til at være en af de bærende kræfter på Mors-Thy Håndbolds ligahold. I denne sæson er Midtgaard noteret for 148 ligascoringer, og han indtager 4. pladsen på MEP-listen (Most Effective Player) i Herreligaen.
Også de to tidligere Mors-Thy-spillere, Emil Bergholt og Mads Hoxer, er udtaget til samlingen.
Landsholdet er samlet fra 5. til 11. maj, og den første kamp mod Norge bliver spillet 7. maj.
Foto : Ole Gehrtsen