Mange gode spørgsmål i valgcafe på Mors

Af Mette Kærgaard Iversen og Keld Kortegaard, Kandidater for de Konservative til KV 2025 på Mors.

Vores valgcafe er blevet en stor succes, mange besøger cafeen for en snak og en kop kaffe. Der er også mange som læser vores program på skærmen, som kører 24/7. Der kommer derfor en del spørgsmål på mail -bliv endelig ved med det, De Konservative ønsker åbenhed og borgerinddragelse. De sidste dages topscorer er boligbyggeri på Nordhavnen og turisme.

I De Konservatives 4 punkts program, som udspringer af vores Tour de Mors, kan man læse, at vi vil booste turismen kraftig, med det formål, at gøre turismen til en større del af kommunens økonomi. Og hvordan vil vi så gøre det spørger flere om:

  • Vi vil have opført ferielejligheder på ”Øen”
  • Vi vil have sat gang i hotelprojektet ved Ejerslev Havn
  • Vi vil udnytte de nye vådområder til outdoor turisme, hvor det er muligt og giver mening.
  • Vi vil gøre søsport til en naturlig del af turismen på Mors
  • Vi vil øge cykelturismen væsentlig, med en kraftig opgradering af solruten.

Solruten er en cykelrute, som går øen rundt. Vi ønsker, at opgradere denne rute væsentlig efter tysk model. Ruten bliver på godt 200 km. Vi foreslår opgraderingen inddelt i fire etaper. På opfordring fra Morsø Turistforening bliver første etape, fra Sallingsundbroen til Feggesund.

I 2004 besluttede kommunalbestyrelsen, at Nordhavnen i Nykøbing skulle udnyttes til boligbyggeri. I 2008 blev én, af de tre områder, som lokalplanen inddeler området i, bebygget. De resterende 2 områder er aldrig blevet udnyttet.

De Konservative vil derfor opføre to boligprojekter til en pris, som alle har råd til at bosætte sig i.

Et projekt, som vi har døbt seniorpark, på arealet mellem Jens Juhls Kaj og Havnekøbmanden. Vi forestiller os små lejligheder til enlige.

Det andet projekt tænker vi skal være større seniorlejligheder placeret øst for Jens Juhls Kaj.

Det er kun vækst, der kan gøre Mors til det den fortjener at være. Og – det er kun vækst der giver os råd til ordentlig velfærd og omsorg.

Med De Konservative er du sikker på det bliver til noget.

af Redaktionen

Relaterede artikler

Kultur, Mors, Topnyheder

Sjældent fossilfund gjort i molergraven på Mors

Et nyt og særdeles velbevaret fossilfund har vakt begejstring hos Museum Mors og Fossilmuseet.
1 min read
Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

Iværksætteriet blomstrer i Thy: 304 nye virksomheder på ét år

Nu inviteres både nye og kommende iværksættere til endnu en iværksættercafé – denne gang med fokus på dét store skridt fra soloiværksætter til arbejdsgiver.
2 min read
Kultur, Thy, Topnyheder

Festen for fiskene genopliver Nordatlantisk ånd i Hanstholm

Fra 6. juni til 30. august inviterer sommerudstillingen Festen for fiskene publikum ind i et univers af kunst, historie og fællesskab med værker af Kirsten Klein, Steen Folmer, Erland Knudssøn Madsen, Tróndur Patursson og Kurt Tegtmeier.
2 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.