Mange beboere i Nykøbing Mors i høj risiko for diabetes

68 procent af de testede i Diabetesforeningens sundhedsbus i Nykøbing Mors 23. august havde høj eller meget høj risiko for type 2-diabetes. Målinger af langtidsblodsukker viste, at 8 personer (13,6 procent) havde prædiabetes.

Det er langt over det dobbelte af, hvad sundhedsbussen normalt finder. Ved sundhedsbussens besøg rundt om i landet i 2024 og 2025 har cirka 5 procent af de testede haft enten prædiabetes eller diabetes.

– Vi er glade for, at så mange i Nykøbing Mors tog imod tilbuddet om at blive testet. Det viser, hvor vigtigt det er, at vi rykker ud med sundhedsbussen og møder folk dér, hvor de er i deres hverdag, siger Tanja Thybo, forskningsleder i Diabetesforeningen, og fortsætter:

– Når vi gør det nemt og tilgængeligt, får vi kontakt til mange, som ellers ikke ville være blevet testet, og det kan gøre en afgørende forskel for deres fremtidige helbred.

Sundhedsbussen testede 75 borgere i forbindelse med kulturmødet i Nykøbing Mors. Af dem fik 59 personer målt deres langtidsblodsukker.

– Vi ved, at hver tredje først får diagnosen diabetes, når skaderne allerede er sat ind – på hjertet, nyrerne, øjnene eller fødderne. Sundhedsbussen er vores konkrete bidrag til at opspore sygdommen tidligere og undgå alvorlige følgesygdomme, siger Claus Richter, adm. direktør i Diabetesforeningen.

I Morsø Kommune har over 1.400 type 2-diabetes. Baseret på landsgennemsnittet skønnes det, at omkring 450 derudover har diabetes uden at vide det.

Omkring 100.000 danskere lever med type 2-diabetes uden at vide det, og op mod en halv million har forstadier til sygdommen. Ifølge de nyeste tal har mindst 368.000 danskere diabetes – heraf 332.600 med type 2-diabetes – og tallet ventes at stige til 467.000 i 2030.

Foto : Diabetesforeningen

af Redaktionen

Relaterede artikler

Kultur, Mors, Topnyheder

Sjældent fossilfund gjort i molergraven på Mors

Et nyt og særdeles velbevaret fossilfund har vakt begejstring hos Museum Mors og Fossilmuseet.
1 min read
Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

Iværksætteriet blomstrer i Thy: 304 nye virksomheder på ét år

Nu inviteres både nye og kommende iværksættere til endnu en iværksættercafé – denne gang med fokus på dét store skridt fra soloiværksætter til arbejdsgiver.
2 min read
Kultur, Thy, Topnyheder

Festen for fiskene genopliver Nordatlantisk ånd i Hanstholm

Fra 6. juni til 30. august inviterer sommerudstillingen Festen for fiskene publikum ind i et univers af kunst, historie og fællesskab med værker af Kirsten Klein, Steen Folmer, Erland Knudssøn Madsen, Tróndur Patursson og Kurt Tegtmeier.
2 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.