Mand flygtede over marker efter solo-ulykke

Torsdag aften ved 18-tiden kørte en bilist galt nær Vesløs mellem Thisted og Fjerritslev. Efter uheldet forsvandt vedkommende til fods. Det skriver Thisted Dagblad.

Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi bemærkede et vidne, at ulykkes-bilen først kørte med meget lav hastighed, for herefter pludseligt at accelerere voldsomt, hvorefter uheldet skete.

En ambulance blev hurtigt tilkaldt, men ved ankomsten kunne ambulancefolkene konstatere, at føreren af bilen var stukket af til fods.

Politiet ledte med hundepatruljer efter den forsvundne bilist, men i første omgang uden held.

Torsdag aften kl. 21 er der fortsat ingen meldinger fra Politiet om, hvorvidt den forsvundne fører er blevet fundet eller ej.

Opdatering kl. 21.46: Politiet ledte med hundepatruljer efter den forsvundne bilist, og sporet førte hen over nogle marker og hen til en ejendom, hvor beboerne kunne oplyse, at mand havde spurgt om at låne en telefon fordi han var kørt galt. Kort efter blev han hentet af en bekendt.

Politiet mener at vide, hvem ejeren er bilen er – og han vil nu blive kontaktet i forbindelse med ulykken. 

Foto : Politi.dk

Forfatter
Tags

Related posts

Top