En mand er onsdag blevet anholdt i Løvbjerg på Nykøbing Mors, efter han udgav sig for at være medarbejder fra værdihåndteringsvirksomheden Nokas.
Manden er den samme, som tidligere på dagen blev efterlyst af Midt- og Vestjyllands Politi i forbindelse med to forhold i Viborg.
Her havde han iført sig en lignende Nokas-uniform og fået udleveret penge fra to dagligvarebutikker.
Personalet i Løvbjerg i Nykøbing Mors var blevet advaret om manden og tilbageholdt ham, indtil politiet ankom.
Det bekræfter købmand Bjarne Smedegaard i Løvbjerg overfor LimfjordUpdate.
Politiet anholdt manden omkring klokken 13.



