Malthe Jakobsen og Algarve Pro Racing i mesterskabsføring

Med en sejr i lørdagens løb og en femteplads søndag har thyboen og det portugisiske team bragt sig i front af det asiatiske mesterskab. Weekendens flotte resultater er dog ikke kommet uden en vis mængde arbejde fra både kørere og teamet bag:

“Mit fly fra Portugal, hvor jeg arbejdede med Peugeot TotalEnergies, blev aflyst, så jeg nåede kun lige med nød og næppe at komme frem til banen natten til lørdag. Det betød, at jeg kun havde kørt en enkelt omgang i kvalifikationen før jeg kom i bilen under løbet med 75 minutter tilbage”, siger Malthe Jakobsen, der dog kunne bruge sine erfaringer til sammen med Michael Jensen og Valerio Rinicella at bringe bilen til sejr i løbet af de fire timer. 

Søndagens løb bød på nye udfordringer; denne gang i form af en let skadet bil da Malthes italienske teamkammerat kom i karambolage med en konkurrent og fik beskadiget bilens diveplane. Det kunne danskeren tydeligt mærke da han kom i bilen som sidste mand:

“Uden diveplanet er der ikke den rigtige mængde downforce på forhjulene, så jeg manglede vejgreb og samtidig blev dækkene slidt meget hurtigere end konkurrenternes. Det var ikke realistisk at køre med om sejren, men vi fik bilen i mål og endda på femtepladsen, og det er vi rigtig godt tilfredse med efter omstændighederne”, siger Malthe Jakobsen, som kan nyde to fridage i ørkenstaten, før næste weekend byder på de to sidste afdelinger af Asian Le Mans Series:

“Det har været en fed weekend, og selvom vi helt sikkert havde sat næsen op efter mere efter lørdagens sejr, så tror jeg på at vi kommer til at fuldføre missionen om endnu et mesterskab i næste weekend. APR-teamet leverer en fejlfri bil hver gang, og både Michael og Valerio gør et virkelig stærkt stykke arbejde bag rattet. Det er en kæmpe fornøjelse at køre sammen med de her mennesker”, siger Malthe Jakobsen.

Finaleweekenden i Asian Le Mans Series afvikles på Yas Marina Circuit i Abu Dhabi. Løbene køres henholdsvis lørdag og søndag fra klokken 12.00 dansk tid.

Fotos : Malthe Jakobsen Motorsport

af Redaktionen

Relaterede artikler

Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

Jan Hansen: ny fiskeriaftale er langt fra gode nyheder

Der blev i nat landet en ny fiskeriaftale i EU, der beskærer fangstmulighederne for blandt andet Torsk med 44% i Nordsøen og Skagerak.
1 min read
Mors, Sport, Thy, Topnyheder

Vigtig hjemmekamp venter Mors-Thy Håndbold

Bjerringbro-Silkeborg er på menuen, når Mors-Thy Håndbold åbner dørene til Sparekassen Thy Arena | Mors og endnu et håndbolddrama i Bambuni Herreligaen.
1 min read
Kultur, Thy, Topnyheder

KATO hitter i hele verden: livslang drøm er gået i opfyldelse

En 15 år gammel sang fra danske Kato og Jon Nørgaard er gået viralt på sociale medier. Kato kan faktisk ikke helt forklare, hvad det er, der sker lige nu. 
3 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.