Malthe har otte timer til at sikre mesterskabet

I weekenden afgøres Asian Le Mans Series 2025/26 med to fire timers-løb på Yas Marina Circuit i Abu Dhabi. Malthe Jakobsen og Crowdstrike Racing by APR er i føring forud for de sidste otte timer.

Efter sidste weekends dobbeltsejr på Dubai Autodrome har det amerikanske team med den thy’ske stjernekører placeret sig på en delt førsteplads i mesterskabet. Lykkes det at sikre titlen bliver det Malthe Jakobsens tredje ALMS-titel i træk, men det bringer ikke den hurtige thybo ud af fatning.

– Sidste weekend var mere succesfuld, end vi havde turdet håbe på, for det er seriøse konkurrenter, vi er oppe mod. Det ville komme bag på mig, hvis vi kommer gennem weekenden med yderligere to sejre – men mindre kan jo også sikre mesterskabet, og i den sidste ende er det målsætningen, siger Malthe Jakobsen, der glæder sig til at afslutte årets asiatiske mesterskab, og fortsætter:

– Det er altid intenst og sjovt at køre herude, ikke mindst fordi løbene ligger i forlængelse af hinanden. Det giver mere tid til at hygge med teamet, og det har jeg sat stor pris på. Vi har forberedt os til weekenden så godt, vi kan, men der har også været plads til hygge og afslapning, og det er også vigtigt, siger Malthe Jakobsen, som sammen med Louis Deletraz og teamejer George Kurtz kommer både forberedt og udhvilede til weekendens to løb.

Weekendens to løb starter lørdag og søndag klokken 12.00 dansk tid og kan ses live på Asian Le Mans Series’ Youtube-kanal.

Tidsplan for Asian Le Mans Series på Yas Marina Circuit

Fredag
13.00 – Free Practice 1
16.45 – Free Practice 2

Lørdag
08.10 – Kvalifikation
12.00 – Race 1

Søndag
13.30 – Race 2

af Redaktionen

Relaterede artikler

Mors, Sport, Topnyheder

Mads Svane på vej til SG Flensburg-Handewitt?

Mads Svane leverer en stor sæson for Bjerringbro-Silkeborg Håndbold – men vil ikke kommentere på rygter om et skifte til Tyskland.
1 min read
Sport, Thy, Topnyheder

HISTORISK : Jonas Vingegaard vinder Paris-Nice som første dansker

For Jonas Vingegaard var det tredje forsøg – og første samlede sejr – i Paris-Nice.
1 min read
Mors, Sport, Thy, Topnyheder

Skive rykker op i Herreligaen og skal møde Mors-Thy

Skive fH er klar til Herreligaen i næste sæson.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.