Makkerpar fra Thisted og Struer kørte DM-guldet hjem

Børge Holm fra Thisted og Jørn Mørup fra Struer kan glæde sig over, at have præsteret godt gennem sæsonen i bilorientering.

For selvom det kun blev til en samlet andenplads i weekendens 6. og sidste afdeling var det nok til en samlet DM-sejr.

Det rene Struer-mandskab Morten Jäger og Bent Mikkelsen kunne have sikret sig en sølvmedalje med en sejr i sidste afdeling, men en 3. plads betød at de røg ned på 4. pladsen i den samlede stilling.

Dermed går bilorienteringssæsonen herhjemme på hæld. Nu mangler der kun den sidste afdeling om det Jysk Fynske Mesterskab om 14 dage samt årets sidste 2 afdelinger om det nordiske mesterskab (NM). De 2 NM-afdelinger afvikles den 8. – 9. november ved Uppsala i Sverige.

Forfatter

Related posts

Top