Mads Svane : Jeg synes, det er så ringe !!

Det blev en noget uskøn affære, da Mors-Thy Håndhold hentede uafgjort i mandagens kamp imod  Skanderborg AGF Håndbold på udebane i slutspillet i herrenes håndboldliga. Efter 18-18 ved pausen endte kampen 38-38, hvilket må siges at være heldigt. Mors-Thy Håndbold førte nemlig flere gange kampen igennem – senest 36-38 med to minutter tilbage. Men hjemmeholdet kæmpede sig tilbage.

 “Vi ville gerne have haft begge point, men det er slutspil, og vi er på udebane, så vi kan heller ikke tillade os at være alt for utilfredse, og vi er glade for det point, vi fik i en hektisk kamp og en fed kulisse. En anden ting vi også er glade for, er den opbakning, som Bette Balkan leverede fra start til slut. Alle andre klubber i Danmark må være misundelige på den opbakning, og vi glæder os allerede til at spille foran dem alle sammen igen på lørdag, når vi tager imod Skjern Håndbold hjemme i Thyhallen”, lyder det fra cheftræner Niels Agesen til klubbens hjemmeside.

Topscorer Mads Svane var mere kontant efter kampen.

“Det var en elendig afslutning på kampen… Jeg ved ikke, hvad vi laver. Smider bolde i øst og i vest, og så mangler vi vel forsvar og redninger i dag. Jeg synes, det er så ringe. Vi skal vinde hernede i dag alle dage i ugen, når vi laver 38 mål. Vi skulle have haft to i dag”, lød det fra en tydeligt skuffet Mads Svane til TV2 Sport.

Mads Svane blev topscorer med 12 mål, mens Lasse Pedersen scorer 6 mål og Marcus Midtgaard 5 mål.

Kommende kamp:
Herreligaen, DM-Slutspil: 2. runde:  Mors-Thy Håndbold – Skjern Håndbold
Lørdag d. 26. april kl. 18.00 i Thyhallen
Billetsalg: https://shop.morsthy.dk/

Foto : Per Bech

Forfatter
Top