Måneskins-surf blev et tilløbstykke

Omkring 500 nysgerrige og surfinteresserede mødte lørdag aften op til Moonlight Surf i Nørre Vorupør, hvor de i projektørlys så 10 unge surfere udfordrer bølger og vind i tre sup-surf løb.

Mellem fiskekuttere, tilskuere og olietønder med varmt brænde kastede 10 surfere sig ud i Nordsøens nattegrå bølger på deres brætte og padlede rundt på en 500 meter lang bane.

Ikke overrakende vandt den professionelle danske verdensmester i sup-surf, Casper Steinfath, alle tre race i overlegen stil.

– Det var et rigtigt heftigt vejr. Rigtigt sjovt. Og det er superfedt, at så mange tilskuere kom hertil i aften, siger Casper Steinfath, der allerede søndag rejser til Californien for at deltage i verdensmesterskaberne i sup-surf, hvor han er en af favoritterne.

Verdensmester roser Thy-Mors HF og VUC
Han roser arrangørerne af lørdagens konkurrence, HF Cold Hawaii, en ny uddannelseslinje ved Thy-Mors HF og VUC.

Eleverne fra HF Cold Hawaii som stod bag arrangementet var trætte. Meget trætte. De var oppe fra morgenstunden. For at stille projektører op. Samle udstyr, stille telte op og for nogles vedkommende for selv deltage i konkurrencen.

Og Månen? Ja, den er en sløv starter. Sløv til at komme op over horisonten og bølgerne. Først minutter efter den sidste deltagere i racet kom i mål, stod månen op i et farverigt, gyldent skær. Men for sent til at kaste lys over surferne.

Moonlight surf arrangementet lørdag i Nørre Vorupør er led i opvarmningen til næste uges PWA World Cup i bølgesurf.

Opvarmningen til PWA World Cup næste uge fortsætter søndag med et langdistancerace fra Klitmøller til Nørre Vorupør.

Foto : Cecilie Mai Sommer, HF Cold Hawaii

Forfatter

Related posts

Top