Månegrisen er crash-landet i Thy

Det bliver intet Månegris-projekt på Egebaksande. Det slår det nye ejer Jørgen Holm Westergaard fast overfor Thisted Dagblad.

– Jeg har stor sympati for, at der bliver eksperimenteret med nye staldformer, som er gode for miljøet og dyrevelfærden og som skaber arbejdspladser. Men vi har ikke været en del af projektet, og det indgår ikke i vores planer, siger Jørgen Holm Westergaard til avisen.

Han og sønnen Victor opdrætter sopolte – grise der skal bruges til avl – og ønsker af sundsmæssige årsager derfor ikke en svinefarm tæt på Rosvang, som de også ejer.

Selvom der er udpeget alternative placeringer til Månegrisen, beklager Søren Overgaard, der sammen med Venstres borgmesterkandidat Niels Jørgen Pedersen oprindeligt stod bag projektet, men som ifølge eget udsagn er ude af det, situationen:

– Det er fuldstændig fair at han har andre planer. Men jeg er skuffet på Thys vegne, at man ødelægger tingene for sig selv, siger Søren Overgaard, der mener at den lange sagsbehandling, er årsagen.

Lokale borgere i Jannerup indbragte kommunens tilladelse til projektet for Natur- & Fødevareklagenævnet, og den anke tog tid at behandle.

Hvorvidt Månegris-projektet overhovedet kommer op at flyve i Thy, står hen i det uvisse. Lige nu er projektet – desværre –
crach-landed.

Forfatter

Related posts

Top