Lussing i Silkeborg: Thisted FC tilbage på sidstepladsen

Thisted FC rendte onsdag aften ind i en gevaldig øretæve på udebane mod Silkeborg.

Hjemmeholdet vandt overbevisende 5-0, og viste dermed klasseforskel på top og bund i 1. division.

Thisted FC dominerede ellers store dele af kampen – men silkeborggenserne var altså langt skarpere foran mål.

Silkeborg fastholder med sejren 1. pladsen, mens Thisted FC atter dumper ned på sidstepladsen. Dog kan thyboerne glæde sig over ikke at have tabt terræn i forhold til FC Roskilde der ligger lige over stregen. De tabte nemlig deres kamp onsdag aften til Næstved. Samtidig spillede FC Helsingør på 10. pladsen uafgjort mod HB Køge.

Med tre spillerunder tilbage kan Thisted FC stadig sikre sig endnu en sæson 1. division, men det begynder at stramme til for de stolte nordvestjyder.

Kilde: DBU

Foto: Rasmus Lykke

Forfatter
Tags

Related posts

Top