Lov om små reklameskilte rammer gårdbutikker

Du kender det sikkert. Du kører på landevejen og er på jagt efter gårdbutikker, der sælger jordbær, kartofler eller ærter, men hvis du ikke ser skiltene, går du glip af friske grøntsager og frugter til middagsbordet.

Lige præcis den situation ærgrer mange af landets gårdbutikker, som der ifølge Danmarks Statistik er 1816 af. Skiltelovgivningen om reklamer i det åbne landskab betyder nemlig, at gårdbutikkerne kun må sætte skilte op, der i størrelse svarer til en tv-skærm på mindre end 32 tommer.

Viceformand, Lone Andersen fra Landbrug og Fødevarer melder om mange gårdbutikker landet over, der klager deres nød over den lovmæssige størrelse på skiltning

– De vil jo gerne have lov at reklamere med et skilt, som man kan se, siger hun til DR Sjælland.

Vejdirektoratet håndhæver skiltningen på statsveje. Områdechef Gertrud Knudsen forklarer:

– Minimumskravet skyldes et hensyn om ikke at have for store reklamer i det åbne landskab.

 

Forfatter

Related posts

Top