Louis Nielsen fylder rundt: 40-årige kan få gratis briller hos lokal optiker

Fylder du 40 år om en fredag d. 9. november? Hvis ja, så kan du gratis briller hos Louis Nielsen i Thisted.

Optikerkæden fejrer nemlig selv 40 års fødselsdag den dag, og inviterer i den anledning alle, der bliver 40 år den 9. november, ned til en ekstra fødselsdagsgave i form af en gratis synstest og gratis briller efter eget valg.

Ingen begrænsninger
– Fylder du selv 40 år den 9. november, så kig ned og få en gratis synstest og et par gratis briller. Der er frit valg på alle hylder og ingen begrænsninger. Hvis du ikke selv fylder år den dag, så sig det endelige videre, fortæller Mads Nygaard, der er adm. direktør for Louis Nielsen og Louis Nielsens første optikerelev nogensinde.

Gitte Mose fra Louis Nielsen i Thisted anbefaler, at 40-års fødselarerne booker tid i forvejen til synstest i butikken den 9. november. Det sker ved at komme ned i butikken, ved at booke tid online eller ved at ringe til butikken.

– For at være sikker på at få en tid, anbefaler vi at bestille tid i forvejen, og så håber vi, at der kommer flere fødselarer forbi på dagen, hvor de fylder rundt, siger hun.

Louis Nielsen i Thisted håber at kunne være med til at fejre byens 40-års jubilarer den 9. november i butikken og gør opmærksom på, at fødselaren skal huske at medbringe dokumentation for sin fødselsdag den 9. november.

Forfatter

Related posts

Top