Lotto-millionær fra Mors har givet sig til kende

Hvor mange morsingboer der har rodet skraldespanden igennem, i håb om at finde en tilsynelande værdiløs lotto-kupon kan der kun gættes på.

Lørdag den 23. maj blev indehaveren af en kupon købt på Mors udtrukket som en del af Danske Spil’s Millionærgaranti, hvor to heldige Lotto-spillere vinder hver 1 million kroner – uden at have 7 rigtige vel at mærke.

Problemet er bare, at det ikke er til at se på kuponen at man har vundet, og derfor kunne man frygte at indehaveren blot havde smidt kuponen ud. Men nu har vinderen alligevel meldt sig på banen.

Den nyslåede Lotto-millionær er morsingboen Allan Steffensen, som har henvendt sig hos Sparkøbmanden i Erslev hvor kuponen blev købt.

Forfatter

Related posts

Top