Lokalt, lokalt valgmøde i aften i Erslev

Der er lutter lokale emner, der er på dagsordenen, når der i aften afholdes valgmøde i Erslev Forsamlingshus på Mors.

– Spisesedlen omhandler helt lokale emner som rent lavpraktiske ting, borgerne gerne vil have politikernes hjælp til at få etableret, samarbejde med nabobyerne, og det helt store slagnummer i denne valgkamp : hvordan trækker man flere nye borgere til Erslev, fortæller Peter Therkildsen, der er kandidat til kommunalbestyrelsen for Venstre samt Regionsrådet.

Men også større ting som den kommende moler-indvinding i Erslev kommer på dagsordenen.

Samtlige partier er repræsenteret på mødet, der trækker de fleste spidskandidater til.

Mødet starter kl. 19.00 og afvikles i Erslev Forsamlingshus, og der er gratis kaffe i pausen.

Forfatter

Related posts

Top