Lokalt iværksætter boost fortsætter i Thy

Thy Erhvervsforum viderefører succesfuld tilskudsordning for iværksættervirksomheder.

Thy Erhvervsforum har pr. 1. januar 2026 søsat en lokalforankret version af støtteordningen Business Boost. Ordningen har hidtil været udbudt af projektet Iværksætterdanmark, der nedlægges primo 2026, og Thy Erhvervsforum har derfor besluttet at videreføre indsatsen i lokalt regi.

Business Boost-ordningen giver iværksættere i Thisted Kommune mulighed for at søge et engangstilskud på 5.200 kr. til rådgivning, kompetenceudvikling eller undervisning.

I 2025 havde Thy Erhvervsforum forløb med 22 iværksættere, der fik et Business Boost.

Iværksætterkonsulent Sigurd Skovborg ser derfor ordningen som meget relevant at videreføre i en lokal version.

– Med et nyt CVR-nummer i hånden er der rigtig meget at lære og mange opgaver at tage sig af, mens økonomien også kan være begrænset. At have mulighed for at søge et tilskud til noget af det, man gerne vil blive klogere på eller dygtigere til, kan derfor have stor betydning i opstartsfasen af en virksomhed og bidrage til en god start på livet som selvstændig, fortæller Sigurd Skovborg.

Business Boost er en mulighed for dig, der:

Har stiftet en virksomhed
Har et CVR-nummer, som er max syv år gammelt
Har fået dine første kunder
Har sikret din første omsætning
Benytter lokale leverandører, hvis muligt

Er du iværksætter eller har lyst til at blive det, tilbyder Thy Erhvervsforum gratis vejledning og sparring til alle iværksættere i Thisted Kommune.

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Mors, Topnyheder

Morsø Kommune forventer besparelser på 44 til 50 millioner kroner 

Kommunen forventer at finde besparelser og omprioriteringer i størrelsesordenen 44 til 50 mio. kr. – selv efter indregning af et anslået særtilskud på cirka 40 mio. kr. til økonomisk udfordrede kommuner. 
3 min read
Mors, Topnyheder

Venstre: Store besparelser kræver svære valg i Morsø Kommune

Ifølge Malte Houe, politisk ordfører for Venstre i Morsø Kommunalbestyrelse, er der tale om en alvorlig, men nødvendig proces.
2 min read
Job & Erhverv, Mors, Thy, Topnyheder

Ny uddannelse skal styrke blå erhverv: EUC Nordvest satser på akvakultur

EUC Nordvest udvider nu sit uddannelsesudbud med en ny akvakulturuddannelse med tydelig maritim profil. Målet er at dække et stigende behov for arbejdskraft i en branche i kraftig vækst.
2 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.