Interessen for lokalhistorie på film eksploderer på Det Danske Filminstituts site Danmark på film, skriver Kristeligt Dagblad.
Her kan brugerne via et interaktivt Danmarkskort blandt andet finde klip som optagelserne af tankspærringerne og løbegravene ved Hanstholm i Thy fra 1946, byggeriet af Hanstholm Havn, Morsø Jernstøberi i 1935, Skarrehage Molerværk fra før krigen, opførelsen af Vilsundbroen og meget meget mere.
Sitet rummer omkring 7000 film fra 1887 til 2018 og havde 600.000 besøgende sidste år.
– Kort er altid et hit, når det gælder formidling af kulturarv, siger redaktør Lisbeth Richter Larsen.
Også klip fra øerne, Færøerne og Island er særligt populære. Ifølge ø-filosof Jørgen Rasmussen skyldes det, at afgrænsede områder skaber et stærkt bånd mellem mennesker og lokal historie.




