Lokale talenter deltog i DHF-træning

I den forgange weekend deltog 9 U17-drenge fra HF Mors/Skyum i en DHF-talenttræning i Kolding. I alt var der samlet omkring 60 spillere fra hele landet fra torsdag til søndag.

Programmet bestod af fysiske tests og to daglige træninger hvoraf den ene havde fokus på individuelle kompetencer, mens den anden var mere fysisk præget.

Desuden var der været et oplæg omkring sportspsykologi.

– Vi er rigtig glade for at vi har haft sådan en stor flok drenge udtaget til denne talenttræning. Det er en dejlig cadeau til det arbejde vores unge mennesker i tæt samarbejde med vores trænere, fysser osv. leverer i hverdagen. fortæller talentansvarlig i HF Mors, Lars Svane Nielsen.

Forfatter

Related posts

Top