Lokale økologiske virksomheder i tysk fremstød

Flere virksomheder fra Thy og Salling er blandt de 23 danske udstillere på økologimessen BioFach i Nürnberg. Her deltager blandt andre Thy Økobær, Thy Whisky og Thise Mejeri på den danske fællesstand.

Fokus er på dansk økologi, som igen har sat eksportrekord. Ifølge Danmarks Statistik steg eksporten af økologiske fødevarer med fire procent i 2024.

Tyskland er det klart største marked og aftager næsten halvdelen af den danske økologieksport.
Det gør messen særlig interessant for virksomhederne fra Thy.

De vil bruge BioFach til at skabe nye kontakter og styrke deres position på eksportmarkederne.

Efterspørgslen på økologiske og bæredygtige produkter er især stigende i Tyskland. Virksomhederne håber at ramme både specialbutikker og den brede detailhandel.

Den danske fællesstand er et samarbejde mellem Økologisk Landsforening og Bio Aus Dänemark.

Messen samler internationale indkøbere og detailfolk fra den 10. februar og frem til den 13. februar.

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

Wool Days Thy lukker efter millionunderskud: 2026 blev sidste festival i Hurup Thy

Wool Days Thy stopper efter tre festivaler i Hurup Thy. Mere end en million kroner i underskud betyder, at strikkefestivalen ikke fortsætter.
2 min read
Sport, Thy, Topnyheder

Fantastiske forhold ved Danish Open Championship i Klitmøller

Store bølger og stabil vind gav windsurferne optimale forhold ved første dag af Danish Open Wave and Freestyle Championship i Klitmøller.
2 min read
Mors, Topnyheder

Morsø Forsyning efterlyser ejer af hundedyr tandprotese

Morsø Forsyning har fundet en tandprotese, der sandsynligvis er ankommet med en slamsuger. Nu efterlyses ejeren på Facebook.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.