Antallet af danske kommuner med områder i potentiel væsentlig risiko for oversvømmelser stiger markant fra 27 til 51. Det viser en ny risikokortlægning, som Kystdirektoratet offentliggør i dag.
I risikoområde Vestlig Limfjord er de nyudpegede kommuner Lemvig, Morsø, Skive, Struer og Thisted.
I 2025 vil de udpegede kommuner modtage mere detaljerede data og kort over risikoområderne, der tager højde for lokale forhold. Derefter skal kommunerne udarbejde konkrete risikostyringsplaner, hvor Kystdirektoratet tilbyder vejledning og sparring.
Kystdirektoratets kortlægning skal hjælpe kommunerne med at forberede sig på fremtidige oversvømmelser og minimere skader.
Foto : Mika Baumeister, Unsplash








