Lokale dyster mod Chili-Klaus

Torsdag den 16. marts har Durup Hallens Støtteforening inviteret Chili-Klaus til Durup. Og han får selskab på scenen af to lokale kendisser.

De fleste har sikkert oplevet Chili-Klaus på TV, når han har dystet i chilispisning mod den ene berømthed efter den anden. Nu kommer han til Durup, hvor der selvfølgelig er sørget for lokale kendisser på scenen, nemlig den lokale brugsuddeler Morten og den lokale frisør og centerchef Marianne. Om de 2 efterfølgende kan kalde sig Chili-Morten og Chili-Marianne må tiden vise.

Støtteforeningen oplyser, at der også vil være mulighed for, at folk fra salen kan komme op og spise chili sammen med Chili-Klaus.

Arrangementet foregår i Durup Hallen.

Forfatter

Related posts

Top