Lokale bilister kører millionoverskud hjem

De lokale GF-bilister i Skive, Thy og på Mors har været så gode til at undgå skader, at de nu kan se frem til at få del i et overskud på mere end 7,5 mio. kr., svarende til 12 procent. Det sker i kølvandet på et efterår med heftig debat om priser på bilforsikringer.

– Hos GF Skive, Thy og Mors har vi lokal overskudsdeling på bilforsikringen, så når vores medlemmer kører godt, kommer det alle medlemmerne til gode. Årets resultat er flot, og det er faktisk ekstra imponerende når man tænker på, at udgifterne til reparationer er steget markant de seneste år. Bilernes teknologi er blevet langt mere avanceret og dyrere at erstatte, men alligevel er det lykkedes bilisterne på Skive-egnen at holde skadesudgifterne nede, siger Lasse Rytter Leander, daglig leder af GF Skive, Thy og Mors. 

Helt konkret får det enkelte medlem overskudsdelingen i form af en særlig rabat i procent, der trækkes fra prisen på forsikringerne, når de skal betales i årets løb. På bilforsikringen reduceres prisen i gennemsnit 8,8 procent mod 9,3 procent året før. På de andre forsikringer – både privat og erhverv - reduceres prisen med 1  procent.​ 

Det betaler sig at køre ordentligt  

Der er ingen udsigt til, at priser på reparationer vil falde, og for at holde priserne på lavest mulige niveau er det ekstra vigtigt at forebygge skader, fortæller Lasse Rytter Leander.​ 

– Den enkelte bilist kan selv påvirke sin pris: Jo mere fornuftigt, vi kører – bl.a. ved at holde afstand, være opmærksomme bag rattet og køre efter forholdene – jo flere skader kan vi undgå. Og i GF kommer færre skader medlemmerne direkte til gode i form af en større overskudsdeling, siger han.​ 

af Redaktionen

Relaterede artikler

Mors, Sport, Topnyheder

Mads Svane på vej til SG Flensburg-Handewitt?

Mads Svane leverer en stor sæson for Bjerringbro-Silkeborg Håndbold – men vil ikke kommentere på rygter om et skifte til Tyskland.
1 min read
Sport, Thy, Topnyheder

HISTORISK : Jonas Vingegaard vinder Paris-Nice som første dansker

For Jonas Vingegaard var det tredje forsøg – og første samlede sejr – i Paris-Nice.
1 min read
Mors, Sport, Thy, Topnyheder

Skive rykker op i Herreligaen og skal møde Mors-Thy

Skive fH er klar til Herreligaen i næste sæson.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.