Lokal trepart næsten i mål – DN er kritiske

Nu har Lokal Trepart Limfjorden udpeget de områder, der kan omdannes til natur for at reducere kvælstofudledningen. Formålet med planen er at bremse iltsvindet, som Miljøstyrelsens prøver pegede på som årsag til de døde fisk i Thisted Bredning sidste sommer.

For Thisted Bredning skal kvælstofudledningen reduceres med 522,8 ton. Thisted og Morsø har fundet nok arealer til at dække 74 procent af behovet.

– Hvis vi skal pege på 100 procent, så tager vi den gode landbrugsjord ud. Derfor har vi i første omgang fundet 74 procent, siger borgmester Niels Jørgen Pedersen (V), Thisted Kommune til TV Midtvest, der sætter fokus på problemet.

Alle andre kommuner i Limfjorden har allerede indfriet målet, og det har skabt kritik.

– Alle andre kommuner har løst opgaven. Så man kan sagtens udtage 100 procent i Thisted, siger Gorm Wæhren fra Danmarks Naturfredningsforening.

Borgmesteren afviser, at det er en falliterklæring.

– Vi har set på det her på en klog og fornuftig måde. Det skal også give mening at tage ud af drift, siger han til TV-stationen.

Planen omfatter 8.500 hektar, og der arbejdes på alternative løsninger som græsavl, der også kan reducere kvælstof.

Lokal Trepart Limfjorden skal nu godkendes i byråd og kommunalbestyrelser, før arbejdet kan påbegyndes.

af Redaktionen

Relaterede artikler

Kultur, Mors, Topnyheder

Sjældent fossilfund gjort i molergraven på Mors

Et nyt og særdeles velbevaret fossilfund har vakt begejstring hos Museum Mors og Fossilmuseet.
1 min read
Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

Iværksætteriet blomstrer i Thy: 304 nye virksomheder på ét år

Nu inviteres både nye og kommende iværksættere til endnu en iværksættercafé – denne gang med fokus på dét store skridt fra soloiværksætter til arbejdsgiver.
2 min read
Kultur, Thy, Topnyheder

Festen for fiskene genopliver Nordatlantisk ånd i Hanstholm

Fra 6. juni til 30. august inviterer sommerudstillingen Festen for fiskene publikum ind i et univers af kunst, historie og fællesskab med værker af Kirsten Klein, Steen Folmer, Erland Knudssøn Madsen, Tróndur Patursson og Kurt Tegtmeier.
2 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.