Lokal politibetjent : en bil til at dække opgaverne

Dansk Politiet er slet ikke det Politi i dag, som Politiassistent Mikkel Jørgensen fra Lokalpolitiet i Thisted søgte ind i tilbage i 2008. Politifolkene har et stærkt sammenhold, men arbejdspresset er så stort, at betjentene ikke kan få dagligdagen til at nå sammen.- I Thisted er vi én patruljebil til at dække opgaverne, og der er 80 kilometer til Holstebro, hvis vi får brug for backup. Det er uholdbart både over for borgerne og for os selv. I Thisted havde vi også en flexpatrulje, der tog sig af nattelivet, narko og bevillinger med videre, men den kører nu beredskab i stedet for, fordi der mangler folk. Det er virkelig utilfredsstillende, og samtidigt meget frustrerende, at øverste ledelse siger i medierne, at vi sagtens kan løse alle opgaver og give borgerne den service de skal have, siger Mikkel Jørgensen til Fagbladet Dansk Politi.Han påpeger, at de mange bevogtningsopgaver i København og ved grænsen, tærer på de lokale betjente.

– Mange snakker om at søge orlov og spekulerer over, hvad de skal lave i stedet for. Og det er ikke kun de unge kolleger, der går rundt med de tanker, siger han

Han er nu på orlov fra Politiet blandt andet på grund af de dårlige arbejdsforhold. Men også fordi betjentene ikke kan få lov til at afspadsere den opsparede frihed på grund af enorme mængder overarbejde.

– Først siger ledelsen, at det må man gerne, men så skal afspadseringen pludselig tvangsudbetales. Man spises af med halve løsninger hele tiden, siger Mikkel Jørgensen til fagbladet.

I februar skiftede Mikkel tjenestepistolen med et job i  Connectet Wind Services, hvor han checker vindmøller. Her er løn- og arbejdsforholdene langt bedre.

Læs hele artiklen her

Foto : Dansk-Politi.dk

Forfatter

Related posts

Top